Når Anne går til foredrag

Anne Gyrite kan godt lide at høre om ‘life, the universe and everything’ – især som forklaret af Holger Bech Nielsen. Og når Anne går til foredrag, så er tegneblokken med:

I onsdags (10.4.24) var jeg til foredrag i Planetariet med Professor emeritus i teoretisk højenergifysik (ved Niels Bohr instituttet) Holger Bech Nielsen og Chefredaktør (Ill.Videnskab) Jonas Kuld Rathje om deres nye bog “Teorien om ingenting” – en efterfølger til deres første bog “Teorien om alting”.

… Holger antydede da også, at han lige skulle overtales til titlen “ingenting” da bogen og foredraget netop handler om alt det, der formentlig er i det såkaldte “tomme” rum, udover de kendte atomer, som er et sted under 5% af det stof, man mener findes i Universet. Resten er teorien om det mørke stof samt mørk energi.
Rasende spændende – nød hvert sekund og kan jo heldigvis lytte mens jeg tegner… for tegnes skulle der!
Holger i fri “dressur” med spændende forklaringsmodeller, grafer og tegninger…ikke mindst “den lyserøde elefant” som vel kan have hvilken som helst farve, form osv. (Uendelige muligheder…)
Undertegnede i sit es, med blyanten i hånden og med en stor dansk personlighed indenfor højenergifysikken som levende motiv.
Hermed resultatet i streg…trods halvmørke og en 82-årig Holger i god bevægelig og eksalteret tilstand!
På sidste tegning, ses Holger, der tålmodigt og kreativt signerede publikums bøger. Alle fik en tegning… kunne være “bølger”, Higgs-partikel, en bad om Saturn, og ellers symbolet “den lyserøde elefant” der fik flere farver.
(NB! For dem der ikke kender mig så godt, kan jeg lige nævne at tid/rum, Universet – fysik og lignende har haft min interesse siden jeg var barn, og er iøvrigt uddannet fysiklærer!
tegning af Holger Bech NIelsen tegning af Holger Bech NIelsen tegning af Holger Bech NIelsen