Det og det ydre – Anne Gyrite Schütt og Freya Anduin
Her tager vi publikum med ind i maskinrummet på en krimi til en snak om historie og tid og personer, og hvordan man virkeliggør tiden og hovedpersonerne, så læserne føler, de kender dem. Hvordan beskriver man en personlighed – og hvordan giver man personligheden et ansigt helt bogstaveligt? Den historiske tid giver nogle rammer – der er ting man kan, og ting man ikke kan, og det gælder både, når man skriver, og når man illustrerer. Hvordan afspejler tiden og figurernes sociale forhold sig i deres karakter, handlemuligheder, opførsel, udseende og påklædning? Hvordan griber man det an, og er det en begrænsning eller en gave?
Foredragene tager afsæt i serien om Lendorph & la Cour og den forudgående research med skæve eksistenser, et opdagerpoliti, der kunne give Sherlock Homes baghjul, opfindsomme forbrydere osv. og forudsætter ikke kendskab til hverken bøgerne eller historie.
Det foregår i en dialog mellem forfatter og illustrator – og med publikum, som gerne må stille spørgsmål og bidrage med egne erfaringer i forhold til at skildre fortiden.
“Meget vellykket samarbejde mellem to engagerede kunstnere, der kan deres kram. Freya fortalte om tilblivelse af de to personer, deres baggrund, temperament og virkelyst og den tid, de opererer i. En sådan person – og tidsbeskrivelse falder lige i de rette hænder hos en tegner af Anne Gyrithes format. Hun viste os hvordan enkelte streger udtrykte de to personers forskellige motiver og sindelag, hvordan farverne på deres tøj matchede, dels indbyrdes, dels efter årstiden. Personerne lever! Begge fortalte de om er stort researcharbejde med bl.a. at finde den rette bil og det rette fotoudstyr fra den tid. Kunstnerisk samarbejde når det er bedst, fortalt med levende ord og streger. Det var SÅ godt.”
Eva Matjeka
Kontakt Freya på freya @ formidlingsfaellesskabet.dk eller tlf. 42 33 93 00 og hør nærmere.