Der var kø. Rygtet om løjtnantens hund havde spredt sig, så det var ikke kun Sakskøbings egne borgere, som følte trang til at få ekspederet juleposten fra Sakskøbing Posthus. Hunden sad parat ved siden af løjtnant Nielsen – når julekortet blev lagt på disken og frimærket revet af arket, strakte vovsen hals og rakte tungen ud, så frimærket kunne fugtes og sættes på. Eller julemærket. Køen nåede helt ud på fortovet, og snakken gik, mens børn og voksne blev trætte af at stå, nogle halvt op ad trappen. Men det var utænkeligt at gå et andet sted hen – eller købe flere frimærker og selv sætte dem på.
Julen nærmede sig, og de forskellige udsmykninger i byen skiftede fra kroens plakat med ‘En vælger Rørdam, en anden vælger Gjørtz. De fleste vælger dog en Tuborg først’ til ‘Julebal i festsalen’ og andre tilbud af samme slags fra håndværkerforeningen og danseskolen og andre af byens utallige foreninger. Der var gang i julehandlen, og det smittede også af på travlheden på posthuset…
Hør Freya Anduin læse hele historien op.