Her i Norden starter det nye år med Julen. Den opmærksomme kirkegænger har sikkert også bemærket, at vi synger nytårssalmer til advent. Derfor. Man fejrede så blot ikke nytår som en selvstændig begivenhed – året starter bare der. Man fejrede Jul. Med fynd og klem og i adskillige dage, så nytårsdag efter romersk skik, som endte med at blive den sejrende, er ottendedag jul og dermed en del af festen allerede. Ottendedag jul er også skiftedag, lønningsdag og straffedag, hvor gårdretten læses, og mindre straffe uddeles.
Julen har flere lag. Den var allerførst en mørkets fest, hvor man fejrede mørket og de døde. Så blev den en lysfest – solhvervsfesten, hvor lysets genkomst er omdrejningspunktet. Og den bliver så til Kristi fødselsdag; han er jo også et ’lys i mørket’.
Julen starter med det vigtigste af alt – bagning, brygning og slagtning. Bagningen starter i god tid, og man er en dårlig husmor, hvis man ikke har fuldt styr på sin julebagning, som er meget omfattende.
Når julen indledes, bydes der julefred, og al våbenbrug, tvistigheder osv. er forbudt. Der er ekstra hårde bøder, hvis man forsynder sig og f.eks. ypper kiv. Julefreden gælder også dyrene, og i juletiden kan man heller ikke være sikker på, hvem man egentlig slår ihjel, hvis man klasker en mus, for i juledagene kan mennesker gå i dyreham og øve ondt.
Tiden bruges så bl.a. til at tage varsler for det kommende år. Man kunne f.eks. liste sig udenfor lige før bordbønnen og kigge ind ad vinduet for at se, om nogen manglede hovedet. Så ville vedkommende nemlig dø inden et år.
Juledagene går derefter med mad og drikke og en masse julelege. Juledag foregår det meste hjemme og blandt egne bortset fra messen, men resten af julen er det sammen med landsbyen, gildet, slægt og venner. Det med julelege holdt sig i århundreder – min mormor fortale om julelege på landet, som hun selv havde deltaget i. F.eks. at ‘ælte julekage’.
Hør om traditioner, overtro, varsler og fester gennem århundreder, når Freya Anduin fortæller.