Om os

Vi er en forening af personer med en professionel tilgang til tingene. Vi forventer kvalitet – vi leverer kvalitet. Det, vi gør, er gennemtænkt, afprøvet og tilpasset. Vi sætter pris på vores faglighed – og på andres.

Vi er alle opdagelsesrejsende i virkeligheden på hver vores måde. I historien, i litteraturen, i videnskaben, i kunsten.

Vi tror på, at uddannelse, kompetencer, kunstnerisk integritet, erfaring, flid, omhu og umage gør en forskel.

Vi er

    billedkunstner Anne Gyrite Schütt

   forfatter og historiker Freya Anduin

    forfatter og coach Gittemie Eriksen

Fotos: os.

Det startede med at mødes i andre sammenhænge, bl.a. en forfatterforening. ‘Vi opdagede hurtigt, vi havde samme holdning til professionalisme og besluttede at prøve med fælles arrangementer, så det blev lidt mindre ‘mig’ og lidt mere ‘os’ og bredere og mere interessante perspektiver på at skrive og illustrere end ‘min seneste bog’.’

Det blev først en optræden med Anne Gyrite – ‘Indefra og Udefra’, om hvordan egenskaber bliver til ansigter, om research, samarbejde, proces… Et par måneder senere var Freya og Gittemie sammen med Forskning og Efterforskning’ om opklaring før og nu. Emner det lå lige for at tage op som en samtale om et emne i stedet for først dig og så mig. Alle tre fik samme oplevelse af, at det er sjovt, og at publikum er glade for at se nogle, der spiller sammen.

 ‘Det betyder noget for folk, at de kan mærke, vi giver plads i stedet for at konkurrere.’ ‘Meget vellykket samarbejde mellem to engagerede kunstnere, der kan deres kram,’ var reaktionen. ‘Det er ikke 1+ 1 = 2. Det er 1 + 1 = 17½.’ Og det er ikke med manuskript, men forskelligt hver gang, som situationen er til.

Det krævede ikke de store overvejelser at blive enige om at gøre det igen og så meget som muligt, og det er nu blevet til foreningen Formidlingsfællesskabet. Gensidig respekt, samarbejde og et fælles ståsted omkring professionalisme, kvalitet, faglighed, rummelighed og at gøre sig umage. ‘Opdagelsesrejsende i virkeligheden.’ I litteraturen, i videnskaben, i kunsten.

Vi starter en samtale…

‘Det er lettere at interagere med et publikum, når man starter med at tale med hinanden. Så er der startet en samtale, som kan udvides og gøres vedkommende, og man kan bygge på hinandens viden og begejstring og dele den med publikum. Vi taler med dem – ikke til dem.’

Anne Gyrite Schütt, Freya Anduin og Gittemie Eriksen har meget at tale om. Meget til fælles. Forskelligt udgangspunkt, men som listen med foredragsmuligheder viser, er der et stort, fælles grundlag, hvor erfaringerne kan mødes, så man kan udforske flere aspekter af arbejdet med kunst og litteratur og ikke bare ‘min seneste bog’. 

Anne Gyrite, Freya og Gittemie kan bookes hver for sig og sammen både to og tre. Til foredrag, workshops, kurser, keynotes, artist talks/walks…

 
De her på siden anvendte fotos er taget af os selv med mindre andet er oplyst.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Formidlingsfællesskabet forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

 

Denne side indeholder ikke cookies eller trackers.

Det er kun muligt at blive medlem af foreningen ved invitation.