Tegnekursus a la Reventlow

Kære tegneinteresserede derude…
Er du til historisk nørderi?
En “tidsrejse” til begyndelsen af 1800-tallet?
Så er dette måske noget for dig?
Sammen med Museum Lolland-Falster har Anne Gyrite Schütt lavet en tegnedag, hvor du har chancen for at træde ind i de smukke rolige saloner på Reventlow Gods, som står med sale og kabinetter som i sen 1700-begyndelsen af 1800.
Her vil sidde modeller i tidens dragter, mens mit hold af deltagere, får lov at sidde rundt i salene og tegne portrætter af modeller i autentiske omgivelser!
Det lille eksklusive kursus varer 3 timer… og du får oplæg fra Anne omkring, hvordan man tegnede på Reventlows tid.
Oplevelsen af at tegne portrætter/personer, som de kunne se ud for 200 år siden. Vi leverer materialer… som vil svare til tiden. Anne Gyrite hjælper og vejleder undervejs. Alle er velkomne – både begyndere og øvede. Bare du er interesseret i historien og at give det et forsøg.
Te og kagepause i en af salonerne.
 
Håber vi ses.
Jeg glæder mig vildt meget til denne særlige dag.
Ærbødigst Anne
KØB BILLET hos Museum Lolland-Falster. 300 kr. Kun 15 pladser.